Webadresse med eller uden www
Skrevet af Søren Bram Blidorf i Webudvikling
Senest opdateret
Når du laver en ny hjemmeside eller blot gennemgår din eksisterende hjemmeside for tekniske issues, så bør du overveje om din hjemmeside skal findes med eller uden www foran.
Jeg mener personligt at man bør benytte www, men det er bestemt ikke nødvendigt – det er kun religion.
Det giver også god mening at hjemmesiden kan findes både med og uden www. Altså både https://www.nolas.dk og https://nolas.dk
MEN
Så skal du sørge for at lave en permanent viderestilling (301 redirect) fra uden www til med www eller omvendt. Hvis du er i tvivl om hvad jeg mener så prøv at skrive https://nolas.dk i adressefeltet. Automatisk ”hopper” siden til https://www.nolas.dk
Hvad er forskellen på www.nolas.dk og nolas.dk
www.nolas.dk er et subdomæne til domænet nolas.dk ligesom sporten.tv2.dk er et subdomæne til tv2.dk. Altså 2 forskellige hjemmesider.
Og det er netop her den egentlige problematik skal findes.
Google ønsker, at vise de mest relevante sider i deres søge resultater og derfor bør det være et mål for dig at alle de sider du har på din hjemmeside KUN findes ét sted – nemlig på din side!
Ellers risikerer du, at Google vurderer din side om mindre unik og relevant.
Har du problemer med identisk indhold(duplicate content) kan det skade dine muligheder for at blive fundet i en Google-søgning.
Du kan læse mere om hvordan du undgår duplicate content her.