Opdater din side i Googles index på ingen tid
Skrevet af Søren Bram Blidorf i SEO
Senest opdateret
At arbejde med SEO kræver tålmodighed, men det kan være frustrerende at vente på, at den Google optimering du har lavet på din side giver resultater.
Det kan tage mange dage før Googlebot gennemgår din side og dine nye on-page optimeringer er synlige i Googles søgeresultater.
Nedenfor er et lille trick til at få opdateret din side i Google på ingen tid.
Gå ind på Google Webmaster Tools og vælg den side som du ønsker at opdatere (for du har selvfølgelig koblet din side til Google Webmaster Tools).
Klik på ”Gennemgang” og derefter ”Googlebot-simulator”.
Herefter indtaster du sidens URL og klikker på ”Hent”.
Når siden er hentet med ”Success” skal du blot klikke på ”Send til index” og derefter går der kort tid og så er siden opdateret i Googles index.