SEO i 2016

Skrevet af i SEO

Senest opdateret

I 2016 vil der, lige som sidste år, være fokus på Teknik, Indhold og Omtale.
Alligevel er jeg fristet til at sige, at 2016 tegner til at blive et utrolig spændende år med masser af nye muligheder.

Faktisk i en grad hvor jeg vil forudsige at vi tager et STORT skridt hen imod at gøre søgemaskiner, som vi kender dem i dag, overflødige – ligesom man ikke længere skal bruge en radio for at høre radio.

Vi bliver mere og mere digitale og mere og mere mobile

Tendensen er helt klar. Vi bliver mere og mere digitale og mere og mere mobile – derfor er vigtigheden af mobileoptimering konstant stigende.
Samtidig er Mobile et paradoks inden for udvikling, da det på en og samme tid er et område i rygende udvikling, men samtidig tager os tilbage til en tid med små skærme, langsom(mere) internet og ingen mus.

Derfor er begreber som responsive design, load time og web usability også i 2016 i fokus.
Vi er langt forbi den tid, hvor det var nok at være mobiloptimeret og Google har, med implementeringen af Googlebot-Mobile og mobilvenlig-algoritme-opdateringen, for længst slået vigtigheden af mobiloptimering fast med 7-tommer søm.

Faktisk gik Googles John Mueller i et webmaster Hangout så langt som til at sige, at det ikke vil skade din desktop rank kun at have en mobilversion – med det forbehold, at mobilversionen ikke blokerer desktop.

Den traditionelle søgeordsanalyse står foran forandringer

Den traditionelle søgeordsanalyse står også foran forandringer. Det er ikke nok at kigge på antallet af månedlige søgninger, men også hvor mange ikke-organiske elementer, der blander sig i landskabet. Søgeordsanalysen skal derfor også vise hvilke organiske OG ikke-organiske elementer de enkelte søgeord eller søgesætning skal mappes til.

Go Local

Et af de mest iøjnefaldende ikke-organiske søgeside-elementer, efter Adwords, er Local resultater. Local skubber de organiske resultater længere ned og derfor bør fokus være på mere end ét søgeside-element.

Hvis du på en organiske søgning ikke ranker godt, så vil Local (og Adwords) være en oplagt mulighed for at blive synlig.
Mobile og Wearable Devices (Fx Apple Watch) og den gode placering i Googles søgeresultater gør fortsat, at Local optimering er et af de områder med mest potentiale. Samtidig er Local et af de områder med mest spændende fremtidsudsigter. Fx Lokale resultater ud fra hvor du står og går – og ikke kun hvilken by du befinder dig i.

RankBrain og Brugeradfærd i SERP

I 2016 og videre frem bliver en af de mest spændende ting af følge RankBrain – Googles AI tilføjelse til algoritmen. Den skal på sigt skulle gøre Google bedre og bedre til at forstå hvad den søgende har til hensigt. RankBrain er ifølge Google den tredje mest vigtige ranking faktor. Det er ligeledes spændende at høre, om det bliver i år, at brugeradfærd i søgeresultaterne officielt fra Google bliver en ranking faktor.

Du er meget velkomme til at tage fat i mig hvis du har nogen spørgsmål og du kan læse mit indlæg, SEO i 2016 – trends og tips til din søgemaskineoptimering, i sin fulde længde, hvor jeg uddyber trends inden for Teknik, Indhold og Omtale.